Lav dit eget fuglebad af cement // DIY på SeptemberBLOG


Sommertid er fugletid! De kvidrer i hvert fald om kap i min have, og jeg elsker det. I denne varme fortjener de at kunne køle fjerene af, så hvis din have ikke har et fuglebad endnu, så burde du tage og lave et til dem.

Jeg har været i gang med at lave et cement fuglebad, der ikke blot er virkelig fint at at se på, men også virkelig nemt og billigt at lave :) Her kommer en lille billedgennemgang af hvordan du laver et fuglebad:

fuglebad

Sådan gør du:

1) Find det blad du gerne vil lave en afstøbning af. Jeg brugte store skræppeblade fundet i en vejkant.
2) Rør cementblandingen sammen (Den kan du købe billigt i fx Silvan) Jeg rørte også 1/3 sand i min blanding for at give overfladen mere struktur.
3) Lav en sandbunke. Jo højere du laver den, jo dybere bliver fuglebadet. Fugle kan ikke lide at deres bad er for dybt, så lav kun en ganske lille forhøjning.
4) Dæk bladet med cementblandingen: VIGTIGT: Når bladet er dækket med cement, dæk da af med plastik over fuglebadet, da dette forhindre hurtigt udtørring. Hvis det tørrer for hurtigt, vil det slå revner og gå i stykker. Stil fuglebadet til tørre et køligt sted fx i et redskabsskur eller en kælder.
5) Fuglebadet skal tørre ca. en uges tid
6) Efter en uge kan du forsigtigt pille bladet af, og wupti, du har et smukt fuglebad.

fuglebad1

Hvad synes du om det? Jeg er selv kæmpe fan, og er super glad for mit fuglebad. De andre to har jeg givet i gave, og begge modtagere blev rigtig glade :) Så lav et par ekstra, hvis du går i gang. Så har du en ekstra hvis der skulle gå noget galt, eller et fuglebad til en værtindegave :)

-Frk.September

Følg:
SeptemberBLOG på Facebook SeptemberBLOG på BlogLovin SeptemberBLOG på Google+ RSS feed fra SeptemberBLOG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>