Find fede engelske webshops der sender til Danmark // Shopfant


Hermed et tip til alle der elsker at shoppe (Hvilket vel i grunden er os alle sammen? 😉 )

Jeg har ofte googlet meget og længe, når jeg jagter produkter som potentielt kan findes bedre eller billigere i udlandet. Specielt lige nu, hvor jeg har oceaner af tid på barsel -har termin om 3½ uge (indsæt selv en “jeg-er-lidt-i-chok-smiley” samt en stor glad smiley). Typisk ender jeg i engelske eller tyske webshops, men det er bøvlet at finde ud af, hvilke af disse der sender til Danmark, samt hvad det koster. Så ofte ender det med, at jeg dropper det igen. MEN, nu er jeg faldet over en helt genial hjemmeside. Shopfant.com – jeg er allerede kæmpe fan!

Leder du fx efter brugskunst til hjemmet, så vælg “Hjem” i øverste faneblad og derefter “Brugskunst & møbler”. Så ser du alle 489 webshops, fra 11 lande, som sender til Danmark. Vil du have det endnu mere specifik, så brug filtreringen på venstre side til at nedbringe antallet af webshops, til nogle der matcher det, du leder efter. Du kan fx angive hvilket land webshoppen skal være fra, hvad du leder efter, eller maxprisen på fragt. Smart, smart, SMART 😀

Siden er stadig i fuld gang med at blive fyldt med webshops, der sender til Danmark, og jeg kan læse mig frem til, at de stadig er ved at tilføje, alt hvad siderne sælger; fx mærker og overordnede kategorier. Dette gør, at søgemaskinen kun bliver bedre og bedre, eftersom alle mærker/brands tilføjes.

Som en lille ekstrating kan man oprette sin egen gågade, hvor man “gemmer” forskellige hjemmesider. Dét synes jeg er virkelig rart, for jeg glemmer tit, hvilke gode sider jeg har fundet. Du kan lave den privat eller offentlig. Offentlig betyder, at du kan dele din gågade med andre og ligeledes følge andres gågader, hvilket er virkelig fedt, da jeg derved ser hjemmesider, som jeg måske ikke selv ville have fundet. Gågaderne kan laves lige som man selv lyster. Fx kan du lave én med dine favoritter, eller mere specifikke hvor du kun gemmer gode sider med skønhedsprodukter, fotoudstyr eller chokolade – alt efter hvad du nu lige shopper efter. Du kan derfor lave alle de gågader du orker, og endda ganske gratis.

Jeg har indtil nu lavet to forskellige gågader. Den ene hedder “Klar, parat – baby snart!” og her har jeg fundet gode hjemmesider med alt til babyer/børn. Den anden hedder “Lækkert hår – nemt, hurtigt og billigt”, og handler, sjov nok, om hjemmesider med hårprodukter 😉 😀 De er begge offentlige, så følg endelig, hvis I har lyst.

Hvis du opretter en gågade, så del den endelig med os andre i en kommentar nedenunder – det er altid sjovt at få gode ideer, samt se hvor andre netshopper.

Du finder Shopfant lige HER.

/Frk.September

shopfant

Følg:
SeptemberBLOG på Facebook SeptemberBLOG på BlogLovin SeptemberBLOG på Google+ RSS feed fra SeptemberBLOG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>