Billige farverige neglelakker fra Yves Rocher


neglelak yves rocherEngang i mellem tester jeg nogle ting fra Yves Rocher, denne gang er jeg blevet beriget med 9 smukke, farverige neglelakker fra den nye kollektion “Speaking Colors” samt 2 x overlak; én “almindelig” og én de kalder gel effect top coat.

Da jeg tog den første farve på, havde jeg ikke rigtig nogen forventninger. For guderne skal vide, at jeg har prøvet mange forskellige neglelak igennem tiderne (hvilket en bugnende samling også viser). Jeg må faktisk ærlig indrømme, at jeg ikke et sekund var i tvivl om, at dette blot ville ende med endnu en bunke skod-neglelakker til samlingen. Men hold nu op hvor jeg blevet gjort til skamme! Jeg vil gerne lige understrege, at jeg ikke bliver betalt for at skrive dette indlæg, og at jeg på ingen måde er forpligtet til at rose de produkter jeg får tilsendt, så denne ros er 100% for egen regning.

I skrivende stund har jeg kun prøvet to af de tilsendte farver; (se nedenstående billede) nr. 71 “Menthe” og nr. 51 “Citron”. Begge blev lagt med to lag farve samt et lag glossy top coat. Og wauw! farverne er virkelig intense, og dækker helt fantastisk efter blot to lag. Farverne er dybe og bruger du lidt tid på at lægge dem rigtigt, trænger intet af din egen negl igennem. På nedenstående billede, hvor jeg har den gule på, er neglelakken lagt for 5(!) dage siden, og det eneste der er sket er at der er kommet et par små skaller i spidserne. Og jeg bruger endda mine hænder meget, og vasker op i hånden, da min lejlighed desværre ikke er beriget med en opvaskemaskine. Jeg er virkelig imponeret(!), og glæder mig til at prøve de andre lakker. Gel effect lakkene har jeg endnu ikke afprøvet, men jeg skal nok skrive et nyt indlæg, når de er afprøvet.

farver yves rocher neglelakSpeaking Color lakkene fra Yves Rocher findes i 50 forskellige farver, og koster 39 kr. stykket. Yves Rocher beskriver dem selv således: “Højkvalitative neglelakker med inspiration fra planterigets uendelige farvepalet. Den milde neglevenlige formel er beriget med naturlig vegetabilsk elemiharpiks for maksimal glans. Takket være den vifteformede pensel er det let at følge neglens form for et professionelt, jævnt resultat med en fantastisk farveintensitet.”

yves rocher gul neglelak

Jeg er kæmpe fan, og kan KUN anbefale dem! :) Du finder dem på deres hjemmeside lige HER.

-Frk.September

Følg:
SeptemberBLOG på Facebook SeptemberBLOG på BlogLovin SeptemberBLOG på Google+ RSS feed fra SeptemberBLOG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>